5 grunde til at begynde med disc golf

5 grunde til at begynde med disc golf

Hvor som helst og når som helst

Disc golf er en sport i vækst, og det kan ses i antallet af baner, der dukker op i hele landet. I skrivende stund findes der 60 baner i Danmark og over 11.300 baner på verdensplan – og langt de fleste er derudover gratis og frit tilgængelige hele døgnet. (Se om der er en bane nær dig her). At banerne er gratis og frit tilgængelige betyder, at du altid kan gå ud og spille. Det er selvfølgelig sjovest i solskin og 20+ grader, men man kan sagtens spille i alt slags vejr. Man er derudover ikke afhængig af andre spillere, hvis man gerne vil ud og spille, hvilket også giver en enorm frihed.

Alle kan være med

Disc golf er en let sport at komme i gang med for alle. Alle kan kaste en disc, og alle vil kunne gennemføre alle disc golf baner. Læringskurven i disc golf er desuden relativ stejl, hvilket betyder, at alle hurtigt vil kunne mærke forbedringer i deres spil. Den stejle læringskurve bevirker, at disc golf hurtigt bliver både en sjov og lærerig oplevelse for alle.

Frisk luft og motion

Disc golf foregår i den friske natur og frisk luft er godt for krop og sjæl. En runde disc golf på en 18-hullers bane tager typisk (selvfølgelig alt efter, hvor mange man går sammen) en halvanden times tid, og ud over den energi man bruger på at kaste, så får man også let gået over 6-7 kilometer. Det er kilometer i benene man ikke skal undervurdere de helbredsmæssige fordele ved – og får man samtidig gået runden med et godt bekendtskab, så får man også nogle gode samtaler undervejs mellem hullerne. Det er en win-win-win.

Forbedring af din koncentrationsevne og fokus.

En runde disc golf giver mere end en god mængde motion. Af de mere positive psykologisk-prægede egenskaber disc golf giver, så er det, at disc golf træner og derved forbedre din koncentrationsevne og fokus. Når kurven skal rammes kræver det, at man koncentrerer sig og sigter ordentligt. Man skærper sine sanser omkring, det overordnede mål om, at få discen i kurven i så få kast som muligt – og jo flere gange man spiller disc golf, des flere gange får man trænet sit fokus og koncentration. Et skærpet fokus giver ikke kun bonus på disc golf banen, men vil også naturligt blive viderebragt i jobbet eller på studiet.

Gør disc golf til lidt mere end en hobby

Disc golf er som tidligere skrevet en sport i vækst, og det kan også ses på antallet af afholdte turneringer på banerne i både Danmark og i udlandet. Præmiepuljerne bliver større i takt med at antallet af spillere og deltagere stiger, men der er selvfølgelig langt større penge at spille om i specielt USA, der har en Major Tour – men lidt har også ret. I Danmark kan man følge med i hvor og hvornår der afholdes turneringer i denne Facebook-gruppe. Antallet er disc golf spillere i Danmark er dog stadig ikke overvældende, så går man i gang nu og træner regelmæssigt og engageret kan man stadig komme til at spille med i toppen af dansk disc golf.

Disc golf er generelt en super fed aktiv hobbysport at begynde at dyrke. Tag et par venner eller veninder med på den nærmeste bane en dag i godt vejr (eventuelt med lidt til ganen eller en god frokost) og prøv sporten af. Er man i tvivl om regler, hvordan man udfører et bestemt kaster eller hvor næste hul starter, så er der en super god kultur omkring disc golf, hvor alle gerne hjælper alle.

God vind til alle på banerne.

Hobbysport – Enjoy your game

Kig ind på shoppen og se vores produkter

Indkøbskurv